Den virkelige historie om kuglepennen, som vi kender den, begyndte i Ungarns hovedstad Budapest. Den unge journalist Ladislao Biro var redaktør af et ugeblad, han kunne ikke fordrage
at skrive med fyldepen, så han besluttede at finde på noget bedre. Det ser ud til at han har kendt Klimes patent fra 1933 ganske godt, for patentteksten er næsten ordret den samme.
Sammen med sin bror Georg, som var kemiker, fremstillede Biro en primitiv model af en kuglepen. Kort tid før 2. verdenskrig fik Biro i Paris, udtaget patentet på sin nye kuglepen. I 1940 flyttede Biro til Buenos Aires, her
fandt han frem til forretningsfolk, som var villige til at finansiere hans opfindelse.
De næste år gik med at fremstille de nødvendige maskiner og uddanne folk,
som kunne assistere ham i produktionen. Den første produktion blev en fiasko. Blæktilførslen fra vægtfyldesystemet blev udskiftet, så det fungerede ved hårtørsvirkning og i 1943, var han i stand til at producere
en bedre pen, og tidlig i 1944 fremstillede han sin ETERPEN, som han kaldte den.
Han sendte et eksemplar med en amerikansk pilot, til den militære forsyningstjeneste i De Forenede
Stater, med forslag om at luftvåbnet med Biros assistance gjorde det muligt at starte en produktion i USA. ETER-pennen interesserede de høje herrer, fordi den ikke lækkede under flyvning, blækket tørrede hurtigt og der
var tilstrækkeligt blæk i pennen til at skrive i lang tid.
Det blev bestemt at amerikanske fyldepennefabrikanter skulle overtage produktionen. Specifikationer og
tegninger blev udarbejdet, og sendt til fyldepennefabrikanter som f. eks The W. A. Sheaffer pen Co, Eberhard Faber Co og The Parker pen Co.
Disse firmaer
begyndte at forbedre Biros skriveinstrument.
Da Biro patenterede sin kuglepen i USA i 1944, købte Parker og Eberhard Faber, de amerikanske fabrikationsrettigheder, men ingen
af de to koncerner fremskyndte den amerikanske fabrikation, da der stadig var småfejl ved Biros pen.
En ung forretningsmand fra Chicago ved navn Milton Raynolds købte
tilfældigvis en af de nye penne og så straks mulighederne på det amerikanske marked. Raynolds byggede en lille fabrik og lod Biropennen undergå en forandring for at undgå patentrettighederne. Han gav et stort New York firma eneforhandlingsretten.
Han indrykkede store helsiders avisreklamer med kæmpe overskrifter, som fortalte om denne "mirakel pen", som ville revolutionere al skrivning. Reklamerne gjorde arbejdet godt, og da pennene
var til salg, styrtede New York´erne til for at få fat i den store sensation. Pennen kostede 12,50 $. De første fem måneder tjente Raynilds 300,000 $ for en investering på 26,000 $.
En mængde fyldepennefabrikanter, skyndte sig at bringe deres egne penne på markedet. I hele handelens historie havde der aldrig været noget, der lignede kuglepennens succes. Otte måneder efter
kuglepennens ankomst til New York, blev der fremstillet kuglepenne i 37 lande. I 1946 var produktionen i USA alene, på 150 millioner penne.
Hen imod slutningen
af 1947 begyndte kuglepennene at hobe sig op i forretningerne. Trods det at folk to år tidligere havde stået i kø i timevis, og havde betalt fra 10 - 20 $ for en kuglepen, blev det nu vanskelig at forære dem væk. I 1948
var salget kommet ned på salgsstatistikkens laveste trin. HVORFOR? Pastaen i de tidligere efterkrigs kuglepenne var af en dårlig kvalitet. Den indeholdt bestanddele, der tilstoppede skrivekuglen. Der afsattes rust på patronen og på
skrivefladen. Selvom pastaen ikke ville løbe, når pennen sattes på papir, lækkede den alligevel i ejerens lomme, når den ikke var i brug. Dette blev derfor årsagen til at kuglepennens popularitet faldt drastisk.
Kuglepenneindustrien var inde i et dødvande. Men denne triste realitet beviser kun nødvendigheden af en endnu større indsats henimod frembringelsen af et perfekt skriveinstrument,
basseret på de allerede fundene principper. Med de indhøstede tekniske erfaringer udvikledes teknikken til storproduktion, og den første hurtigtørrende og letflydende kuglepennepasta, kunne tilbydes fabrikanterne i 1950, hvorefter
"mirakel" pennen begyndte den svære kravletur tilbage til publikums gunst.