KUGLEPENNENS HISTORIE

HER KAN DU LÆSE OM KUGLEPENNENS HISTORIE

Det første patent på en kuglepen blev udtaget i 1888 af amerikaneren John Jacob Loud, hvis skriveinstrument med kugleleje blev anvendt til mærkning af lædervarer.

I 1901 fik Anton J. Schäfer, Berlin, patentet på en kuglepen og i 1911 Michael Braun, München. En amerikaner fik ligeledes et patent i 1916, det var Mr. van Riesberg. Ingen af disse patenter blev til noget, da blækket stivnede efter kort tid.

I 1924 fik G. L. Lorenz, Dresden, patentet på en kuglepen, der dog først blev vist på  Leipzig-Messen i 1931. Pennen hed MUNGO, og man troede  at den ville blive en succes , en “Verkaufsschlager”, men den varede kun i 24 timer, da det syreholdige blæk angreb kuglen, som derefter satte sig fast i røret.

I 1933 fik Wensel Klimes og Paul Eisner, Prag et patent som blev bekræftet i Tyskland i 1935. De to havde fundet på at bruge en pasta i stedet for blæk. Pennen  kom dog aldrig på markedet.

Den virkelige historie om kuglepennen, som vi kender den, begyndte i Ungarns hovedstad Budapest. Den unge journalist Ladislao Biro var redaktør af et ugeblad, han kunne ikke fordrage at skrive med fyldepen, så han besluttede at finde på noget bedre. Det ser ud til at han har kendt Klimes patent fra 1933 ganske godt, for patentteksten er næsten ordret den samme.

Sammen med sin bror Georg, som var kemiker, fremstillede Biro en primitiv model af en kuglepen. Kort tid før 2. verdenskrig fik Biro i Paris, udtaget patentet på sin nye kuglepen. I 1940 flyttede Biro til Buenos Aires, her fandt han frem til forretningsfolk, som var villige til at finansiere hans opfindelse.

De næste år gik med at fremstille de nødvendige maskiner og uddanne folk, som kunne assistere ham i produktionen. Den første produktion blev en fiasko. Blæktilførslen fra vægtfyldesystemet blev udskiftet, så det fungerede ved hårtørsvirkning og i 1943, var han i stand til at producere en bedre pen, og tidlig i 1944 fremstillede han sin ETERPEN, som han kaldte den.

Han sendte et eksemplar med en amerikansk pilot, til den militære forsyningstjeneste i De Forenede Stater, med forslag om at luftvåbnet med Biros assistance gjorde det muligt at starte en produktion i USA. ETER-pennen interesserede de høje herrer, fordi den ikke lækkede under flyvning, blækket tørrede hurtigt og der var tilstrækkeligt blæk i pennen til at skrive i lang tid.

Det blev bestemt at amerikanske fyldepennefabrikanter skulle overtage produktionen. Specifikationer og tegninger blev udarbejdet, og sendt til fyldepennefabrikanter som f. eks  The W. A. Sheaffer pen Co, Eberhard Faber Co og The Parker pen Co.

Disse firmaer begyndte at forbedre Biros skriveinstrument.

Da Biro patenterede sin kuglepen i USA i 1944, købte Parker og Eberhard Faber, de amerikanske fabrikationsrettigheder, men ingen af de to koncerner fremskyndte den amerikanske fabrikation, da der stadig var småfejl ved Biros pen.

En ung forretningsmand fra Chicago ved navn Milton Raynolds købte tilfældigvis en af de nye penne og så straks mulighederne på det amerikanske marked. Raynolds byggede en lille fabrik og lod Biropennen undergå en forandring for at undgå patentrettighederne. Han gav et stort New York firma eneforhandlingsretten.

Han indrykkede store helsiders avisreklamer med kæmpe overskrifter, som fortalte om denne "mirakel pen", som ville revolutionere al skrivning. Reklamerne gjorde arbejdet godt, og da pennene var til salg, styrtede New York´erne til for at få fat i den store sensation. Pennen kostede 12,50 $. De første fem måneder tjente Raynilds 300,000 $ for en investering på 26,000 $.

En mængde fyldepennefabrikanter, skyndte sig at bringe deres egne penne på markedet. I hele handelens historie havde der aldrig været noget, der lignede kuglepennens succes. Otte måneder efter kuglepennens ankomst til New York, blev der fremstillet  kuglepenne i 37 lande. I 1946 var produktionen i USA alene, på 150 millioner penne.

Hen imod slutningen af 1947 begyndte kuglepennene at hobe sig op i forretningerne. Trods det at folk to år tidligere havde stået i kø i timevis, og havde betalt fra 10 - 20 $ for en kuglepen, blev det nu vanskelig at forære dem væk. I 1948 var salget kommet ned på salgsstatistikkens laveste trin. HVORFOR? Pastaen i de tidligere efterkrigs kuglepenne var af en dårlig kvalitet. Den indeholdt bestanddele, der tilstoppede skrivekuglen. Der afsattes rust på patronen og på skrivefladen. Selvom pastaen ikke ville løbe, når pennen sattes på papir, lækkede den alligevel i ejerens lomme, når den ikke var i brug. Dette blev derfor årsagen til at kuglepennens popularitet faldt drastisk.

Kuglepenneindustrien var inde i et dødvande. Men denne triste realitet beviser kun nødvendigheden af en endnu større indsats henimod frembringelsen af et perfekt skriveinstrument, basseret på de allerede fundene principper. Med de indhøstede tekniske erfaringer udvikledes teknikken til storproduktion, og den første hurtigtørrende og letflydende kuglepennepasta, kunne tilbydes fabrikanterne i 1950, hvorefter "mirakel" pennen begyndte den svære kravletur tilbage til publikums gunst.

Hvis en enkel mand skal fremhæves som kuglepennens redningsmand må det være Patrick J. Frawley Jr. manden som gjorde PAPER MATE kendt af enhver. PAPER MATE pennen var den første på markedet med en spids, der kunne skrues eller trækkes tilbage i selve beholderen. Det var den første kuglepen med ikke klattende pasta i virkeligheden den første kuglepen der ikke lignede en vanskabt fyldepen. Ved en opsigtsvækkende reklamekampagne lykkedes det Frawley at overvinde den modvilje, som i årenes løb var opbygget mod kuglepenne af såvel forhandlere som af kunderne.

I 1955 blev Frawley Pen Company opkøbt af GILETTE, for 15,5 millioner $

 I 1951 blev der således solgt 30 millioner kuglepenne og nåede i løbet af 1957 op i nærheden af 300 millioner. Det samlede salg sprang i 1958 op på 475 millioner, i 1959 til 650 millioner, i 1960 til 762 millioner. I løbet af 1962 er milliarden nået.

KUGLEPENNENE OPFINDER LADISLAO BIRO DØDE 

24. november 1985, 86 ÅR GAMMEL.

HANS SAMLEDE INDTÆGTER VED OPFINDELSEN SIGES AT VÆRE MINDRE EN 700,000 $

BIC kuglepennen var den første engangskuglepen i verden.

Det var franskmsnden Marcel Bich, født 1914, der lige efter 2. verdenskrig, satte sine sparepenge i en lille skrantende fabrik, der fremstillede kuglepenne. Som ung studerede Marcel Bich jura, bl.a i Madrid og Paris. Han fungerede også som dørsælger, før han kom til et firma, der handlede med kontorudstyr. Som 25 årig blev Bich produktionschef.

Marcel Bich blev selvstændig som 31 årig. Målet var at lave billige kuglepenne, som man brugte og smed væk når blækket var brugt. Produktet var på dette tidspunkt ukendt.

 I 1950 købte Marchel Bich  patentet til BIRO´s pen, der snart blev et vigtigtigt produkt i hans BIC selskab.

 Fabrikationen lykkedes til overflod, og Bich blev en af europas rigeste mænd. Firmaet omsætter for over 7 milliarder kr. årlig. I 1997 blev der solgt over 15 millioner BIC penne daglig i verden.

I 1993 overlod Bich virksomheden til en af sine sønner Bruno Bich.

BIC OPFINDEREN MARCEL BICH DØDE I MAJ 1994, 79 ÅR  GAMMEL. 

Paul Fischer lavede oprindelig kuglelejer.

Historien om FISCHER SPACE PEN startede allerede efter 2. verdenskrig. Paul Fischer, som dengang var specialist i fremstilling af kuglelejer til bombefly, mente ved afslutningen af krigen, at der nok ikke var mere fremtid i bombefly. Han søgte derfor ind i et firma der producerede kuglepenne. Dengang havde kuglepenne tendenser til at klatte, de lækkede let og tørrede for hurtigt ud. I 1950 havde Paul Fischer ikke kun løst disse problemer, han havde også startet sin egen fabrikation. Efterhånden havde han investeret over 1 million $ i forbedringer af pennen og patronerne.

Kuglepen med trykkammer.

Takket være Paul Fischers entusiasme, fik han skabt en helt særlig pen, der arbejdede under gastryk. Patronen som Fischer havde udviklet, fører blækket frem med 4 atm. gastryk. Den bruger en tungstens kabid kugle og en helt specieltype viscoseelastisk blæk, som han opfandt til pennen. Samme princip bruges stadig i FISCHER SPACE PEN, som er udråbt til verdens mest avancerede kuglepen. Den var garanteret tæt, den kunne skrive i alle stillinger og på de fleste overflader, ja selv under vand.

Godkendt af NASA.

Pennen var så god, at Paul Fischer turde at introducere den for NASA. Her accepterede man at prøve den, og udsatte den for intense tests gennem 2 år, inden den var godkendt.

Efter en tur i rummet i 1968 var FISCHER SPACE PEN helhjertet godkendt af  NASA.

Den kom med på månen, og den har siden været med på alle missioner i rummet.                                                                                  

I 1994 kom en ny type engangskuglepen på markedet, Den hedder GREEN PEN og er ikke helt almindelig. Ved første øjekast, ligner den alle andre brug og smid væk penne, men så hører ligheden også op, for GREEN PEN er fremstillet af nedbrydelige råstoffer bl.a majsstivelse, planteolie og naturfarver. Det betyder , at materialet kan genbruges eller nedbrydes uden at skade naturen. I løbet af 12 mdr. kan vand opløse GREEN PEN. Det er en Italiensk opfindelse. Materialet til kuglepennefremstillingen er ligeså holdbar, som andre materialer. Foruden den ikke giftige skrivepasta, har kuglepennen en lille finesse, som kan få stor betydning, hvis f.eks. et barn ved et uheld kommer til at sluge GREEN PENNEN.Der er to små huller, som gør det muligt at trække vejret gennem hylstret.
EN RIGTIG MILJØPEN.

Også i Danmark er der blevet produceret kuglepenne tidlig.

Det var dansk- amerikaneren ANKER JENSEN der efter krigen, startede en produktion op.

ANKER JENSEN havde en kuglepenne fabrikation i USA.

Kort efter krigen, kom han til København, hvor han talte med broderen, om at starte en produktion op i Danmark.

Men broderen Jens Peter Jensen, der var i skotøjsbranchen, synes ikke særlig godt om ideen. Der ville gå lang tid, før den vigtigste del, kuglepennepatronen, kunne fremstilles her i landet. Det ville være udelukket, på dette tidspunkt, at importere patronerne fra USA.

Få måneder senere kom ANKER JENSEN igen til København, han medbragte her et betydelig antal kuglepennepatroner, og planer over tilrettelæggelse af fabrikationen.

Med en ungdomsven Gustav Lange, som værkfører kom der gang i produktionen, og man lancerede Danmarks første kuglepen ANKER-pennen.

SE HISTORIEN OM ESKESEN HER: ESKESEN HISTORIE